Og de følelser, der kommer ud af de tunge grå tanker, de er bare ikke særlig hjælpsomme, men de lyse lette vatskyer på den blå himmel, de kommer fra et godt sted, de giver en rar følelse og det er bare den, der skal holdes fast i.
Det handler for mig om at få øje på, at vi har hver vores virkelighed og det er kun os selv, der med vores tanker skaber vores virkelighed, oplevelser og dermed vores følelser.
Nogle dage er man træt og uoplagt og hvis man giver sig til at dyrke den tanke, så er verden bøvlet.
Da jeg en dag kørte på arbejde og netop var træt og uoplagt, kom det pludselig til mig: “Slip bøvlet” og i det splitsekund skiftede mig humør fra gråt til blåt. Det er bare en tanke væk.
Derfor er SKAL og BØR ikke en del af mit system længere.
Jeg skal ikke være på en bestemt måde. Jeg skal bare være mig. Og det er i virkeligheden meget befriende, bare at være mig. For bare at være mig, betyder heller ikke at jeg er på en bestemt måde, jeg er formløs.
Formløs betyder ikke, at jeg ikke har en mening om ting, det er bare ikke så vigtigt længere.
Mit intellekt og mine tanker vil stadig gerne hjælpe mig på vej ind i mellem, det er sådan set meget menneskeligt. Men jeg kan lynhurtigt se, at jeg er i gang med at lyse på et problem med min lommelygte, som jeg har skabt med mine tanker.
Jeg er eller har været meget optaget af vores sanser og vores sansebearbejdning, men det er jo også bare tanker. Lydfølsomhed, Lyssky kommer af at give sanseinput fra vores høresans og vores synssans for meget opmærksomhed gennem tankerne. Det er bare ikke interessant på samme måde som før længere. Nu er jeg meget mere interesseret i hvor de tanker/oplevelser kommer fra eller kommer af.
At hedeturen i forbindelse med overgangsalder kun bliver slem, hvis du giver den opmærksomhed, at dit eget indre system er sundt og der ikke er noget i vejen med dig fordi du er i overgangsalder, du er jo ikke gået i stykker af den grund og at knæet gør ekstra ondt, når du retter opmærksomheden på det.
Så det vi retter lommelygten (lyset mod) eller opmærksomheden, det er også det vi bruger vores tanker på og som skaber følelsen af at være gået i stykker eller at noget gør ondt. Og selvom vi har den samme skade i knæet, så gør det ikke nødvendigvis lige så ondt, fordi det handler om hver vores virkelighed.
Bilisten på motorvejen, der kører uden om mig med hornet i bund, fordi han synes, jeg kører for langsomt, har nok bare haft en dårlig dag. Det kan vi jo alle have.
Sara og de 3 P’er har i hendes podcast et billede af at hun går med hendes søn hen ad et fortov og foran dem går en mor med et lille barn og en barnevogn og det lille barn skubber barnevognen. Sara bliver lidt irriteret over at det går så langsomt, fordi det er svært at komme uden af, hvorimod hendes søn synes at det er enormt sødt, at det lille barn selv skubber barnevognen. Et udtryk for separate virkeligheder, som bare resonerer så meget i mig. At vi ikke nødvendigvis ser det samme selvom vi står lige ved siden af hinanden. At vi har separate virkeligheder betyder så meget for min daglige ro, for så er det ikke mig, der er noget galt med, vi ser bare ikke det samme og det kan vi tale om, det kan vi ved at dele hinandens tanker, skabe en fælles virkelighed af.
En Kommentar
❤️